
Foto: Irene JarnvedNYT WEBINAR
Afholdes mandag d. 11. maj kl. 18.00 - 20.00
Pris kr. 225,- inkl. moms.
Og inkl. denne pris får du, ud over selve webinaret, også optagelsen tilsendt, så du kan gense den i 21 dage efterfølgende.
Står du med mellemrum med følelsen af at du ikke får et ben til jorden ift. kommunikationen til din hund, når den er optaget af noget andet?
For eksempel:
- manglende kontakt på gåturen
- manglende accept af ikke at må løbe ud af havelågen (eller hoveddøren)
- uro/rastløshed hjemme og ude
- opsøge fremmede hunde i stram snor
- have "vat i ørerne" når hunden får "nej" til noget, den er motiveret for
Det er i sådanne situationer at begrebet "rammer" kommer i tale.
Rammer, der er ment som en venlig og ensrettet vejledning til hunden.
En ramme, der beskriver for hunden, hvad du vil acceptere og ser som en ok adfærd i den givne situation.
Og som for øvrigt er en vejledning, der ikke står til hverken forhandling eller diskussion.
Ingen konflikter, ingen gentagelser med irritation i stemmen - bare en "nej tak" til hundens uønskede valg...
Rammerne skal planlægges og indlæres af dig som ejer.
De skal være rimelige, realistiske og fylder selvfølglig ikke hele hundens hverdag.
Det er små "nedfaldspunkter" i situationer, der sikrer at du føler kontrol over situationen og har "hul igennem" til kontakten min hund.
På webinaret underviser Irene i:
- de bagomliggende årsager til manglende rammer
- valg af rammer i hvilke situationer
- vejledning til selve indlæringen af rammer - både for hvalp og voksen

Foto: Irene JarnvedAfholdes torsdag d. 14. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 10 - cirka kl. 12.
Pris kr. 199,- inkl. moms.
Du får optagelsen af webinaret tilgængeligt i 21 dage efterfølgende.
Hvis din hund er indlært i at udvise selvkontrol og/eller behovsudsættelse, når omgivelserne bliver attraktive og forstyrrende, vil du opleve at det er mere afslappende at være hundeejer. Dette både i hverdagen, på gåture og til træning - fordi du opbygger den nødvendige kontrol og selvkontrol i situationer, hvor hunden ellers ville reagere uhensigtsmæssigt.
Eksempler på selvkontrol kan være:
- den helt basale ”sit”-øvelse, hvor du som ejer kan sætte din hund af imens du åbner døren, uden at hunden løber ud
- den effektive form for ”sit-parkering” af hunden, imens du i ro og mag kan flytte noget, hente noget osv. uden at skulle holde øje med om hunden følger dig, går i vejen osv.
- eller optimalt at kunne stoppe hunden, der har en høj motivation for at løbe over til andre hunde eller mennesker eller løbe efter/jage biler, joggere, cykler, katte, harer og andet vildt og fugle osv.
Eksempler på behovsudsættelse kan være:
- at hunden først henter apporteringsgenstanden, når den bliver bedt om det
- at hunden venter med at gå igennem lågen/døren til du giver den ”fri”
- at hunden først hopper ud af bildøren, når det er trafiksikkert = du giver den ”fri”
Irene giver brugbare ”værktøjer” og vejledning til fokuspunkter i indlæringen til hvordan du opbygger sværhedsgraden i forstyrrelserne - inkl. videoklip.
VÆR OBS. PÅ, at webinaret ikke omhandler indlæring af hunde, der gør udfald imod andre hunde eller mennesker på grund af usikkerhed/angst/vrede osv.