UDDANNELSE TIL INSTRUKTØR FOR FAMILIEHUNDE

Uddannelsen afholdes i Mørkøv på Vestsjælland.
Og holdet består af max. syv elever, hvilket giver mulighed for individuel undervisning og indlæring af den enkelte elev.


Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved

STARTSKUDDET FOR NÆSTE HOLD INSTRUKTØRELEVER FOR FAMILIEHUNDE BLIVER I APRIL 2021.

Kontakt mig endelig hvis du vil skrives op til et kommende hold.
Så vil jeg skrive dig på en liste for interesserede - og du får besked, når uddannelsesstart er planlagt.

Uddannelsens mål er at uddanne instruktører, der med stor viden og faglighed, er i stand til at hjælpe/undervise hundeejeren, der ønsker en god, grundlæggende viden om indlæring, træning og adfærd i forhold til sin hund.
Dette værende sig både i forhold til holdtræning, enetimer og i ejerens hverdag sammen med hunden.

Uddannelsen henvender sig til dig, der brænder for at hjælpe hundeejeren med at:

  • skabe det gode samarbejde til sin hund via div. hverdagsøvelser - samt opnå en viden om hundens egenskaber, personlighed og indlæringsformåen (også i forhold til race/type)
  • etablere mentale og fysiske rammer for hunden i hverdagen, hvor den gode relation er omdrejningspunktet i samværet
  • håndtere diverse udfordringer og irritationsmomenter i hverdagen, der er realistiske at være behjælpelige med vejledning af på træningspladsen - både i en rådgivning af den enkelte ejer, men også som fælles undervisning på træningsholdet.

Varighed:
18 mdr.'s uddannelse med 13 timers undervisning pr. måned.
Uddannelsen vil blive afholdt over en samlet weekend pr. måned (lørdag kl. 10 - 16.30 og søndag fra kl. 9 - 15.30).

Fotograf: Elena Berthelsen / Basta Foto
Fotograf: Elena Berthelsen / Basta Foto

Antal elever:
Lille luksushold med max. 7 elever.
Det er et bevidst valg fra min side at holdene kun er besat med få elever. Jeg ønsker at have god tid til at yde individuel undervisning/rådgivning.
På denne måde sikrer jeg mig, at jeg uddanner de bedst kvalificeret instruktører.

Minimumsalder for ansøgere: 22 år.

Hund på uddannelsen:
Eleverne har egen hund eller "lånehund" med på de undervisningsdage, hvor vi anvender egne hunde i praktikdelen.
De dage, hvor vi har teoretisk undervisning uden brug af hunde eller skal arbejde med kursisthunde, skal egne hunde ikke medtages.
Om eleven skal medbringe egen hund eller om vi skal arbejde med hunde udefra, vil fremgå af den moduloversigt, der bliver udleveret en måned inden opstarten af hver af de tre moduler.

Undervisningssted:
Nørreskovvej 7b, 4440 Mørkøv (på Vestsjælland)

I weekender, hvor hundene er med på uddannelsen, skal de kunne opholde sig i bilen, når vi har teori.
Der vil være både praktisk træning og pauser til luftning - med mulighed for at slippe hundene i store indhegninger i pauserne.

Hvis du bor langt fra uddannelsesstedet, kan jeg anbefale dig et B&B i nærheden, hvor du også kan have din hund med. Så behøver du ikke at køre frem og tilbage i samme weekend.

Pris og betaling:
Uddannelsens pris pr. måned er kr. 2.350,-,(inkl. moms), der betales forud hver måned.

Denne pris er inklusiv al undervisning - også betalingen til eksterne undervisere under forløbet:
- dyrlæge
- ernæringsekspert
- og eksamensgebyr til censor til eksamen

Egen ekstraudgift på uddannelsen er anskaffelsen af lærerbøger.
Litteraturliste vil blive udleveret efter tilmelding på uddannelsen.

Depositum på uddannelsen er tre mdr.’s betaling kr. 7.050,-, som vil blive fratrukket uddannelsesprisen i de sidste tre måneder af uddannelsestiden.
Depositum indbetales samtidig med tilmelding til uddannelsen.

Tilmelding kan ske når holdet er planlagt og annonceret med startdato.
Alle indbetalinger er økonomisk bindende.

Moduler på uddannelsen: Indhold på modulet: 

1. modul

- svarende til seks måneders 

undervisning

  1. Regler og definitioner omkring indlæringsmekanismer - og anvendelsen af dem
  2. Opbygning og udarbejdelse af trinvis indlæringsplan i teori og praktik
  3. Hundens naturlige levevis - set i forhold til ejerens håndtering af hunden i hverdagen
  4. Hundesprog og kommunikation i teori og praksis – dæmpende og truende signaler
  5. Teoretisk undervisning og praktisk træning af egen hund med fokus på indlæring af hverdagsøvelser, kontakt imellem hund og ejer samt motivationsskabende indlæring/træning
  6. Teoretisk undervisning og praktisk træning af egen hund med fokus på detaljer og timing i træningen
  7. Praktisk træning af hinanden på holdet med fokus på den enkelte elevs undervisningsteknik og formidlingsevne til medstuderende - inkl. video.
  8. Teoretisk gennemgang af hundens stressmekanismer
  9. Hundens generelle behov for aktivering – problemløsning, søgning, indlæring og balance
  10. Undervisningsteknik i forhold til teoretisk undervisning af dine kursister

 

2. modul

- svarende til seks måneders

undervisning 

  1. Grundig viden om racekendsskab
  2. Problemadfærd/problematisk normaladfærd med henblik på rådgivning omkring hverdagens udfordringer med hunden (emner, der giver mening at rådgive om på træningspladsen)
  3. Stress på træningspladsen - forebyggelse og håndtering 
  4. Klikker- og fløjtetræning med egne hunde
  5. Klikkertræning med indbudte hundeejere
  6. Socialisering og miljøtræning - udført i praksis med egne hunde
  7. Psykologi i forhold til hundeejeren
  8. Undervisning af indbudte hvalpe- og hundeejere på et hundeskoleforløb
     

3. modul

- svarende til seks måneders

undervisning

  1. Viden om hundeernæring - ekstern underviser via ernæringsekspert i hundeernæring
  2. Hvalpetræning og – adfærd: Hvilke emner skal og bør vi kunne undervise i/rådgive i? Hvornår har en hvalp et adfærdsproblem, der skal henvises videre til en adfærdsbehandler?
  3. Socialiseringstræning med fremmede kursister og deres hvalpe 
  4. Apportering via baglænskædning
  5. Fremadsendelse, dirigering 
  6. Mental og fysisk førstehjælp til brug på træningspladsen - ekstern underviser via dyrlæge  
  7. Håndtering af træningsproblemer med stressårsag 
  8. Undervisning af indbudte hvalpe- og hundeejere på et hundeskoleforløb
  9. Træning af fremmede hundeejere, der har stressproblemer med hunden på træningspladsen
  10. Opbygning og udformning af træningsplaner og ideer til træningsøvelser