Om Irene

Min passion omkring hundeadfærd og -træning er mangeårig!
Og den er erhvervet via teoretisk viden omkring indlæringsmekanismer og praktisk erfaring, der har givet mig det bedste fra begge "verdener".
Her på siden og i underpunkterne ude i venstre side, kan du lære mig, mine metoder og færdigheder bedre at kende.

Fotograf: Gernyx
Fotograf: Gernyx

Hunde har altid været en meget stor del af mit liv.
Og siden 1990 har arbejdet professionelt og på fuld tid med hundetræning og -adfærd i mange forskellige afskygninger igennem mit firma "Irene Jarnved".

Jeg har en stor forkærlighed for alle racer og respekt for deres forskellige og nedarvede egenskaber og temperament, hvilket jeg altid tager hensyn til i min indlæring af dem.

I mit mangeårige virke har jeg i alle årene haft mange forskelligartede aktiviteter i mit firma:

  • undervist ejere med alle typer af hunde med både træning og håndtering af adfærd af familiehunden - både med og uden udfordringer
  • undervist ejere af jagthunde med indlæring både til praktisk jagt og prøver
  • uddanner professionelle træningsinstruktører - både familiehunde og jagthunde
  • uddanner adfærdsbehandlere
  • skriver artikler og bøger (har skrevet fire bøger til dato - og den femte bog er i støbeskeen)
  • caster og træner hunde til film og reklamefilm
  • er tilknyttet TrygFonden, hvor jeg adfærdstester hundeekvipager, der ønsker at være frivillige besøgshunde for demente borgere på plejecentrene
  • Afholder webinarer for Dyrenes Beskyttelse både forår og efterår

I mit private liv har jeg siden 1993 valgt at leve sammen med jagthunde - jeg har to ft-cocker spaniels, to ft-springer spaniel og en labrador af jagtlinjer.

Jeg har jagttegn, og går på jagt både med og uden gevær - og er altid "udstyret" med min labrador og mine spaniels, som jeg nyder at anvende til det, de er sat i verden for.

Se mere om mine erfaringer med træning af jagthunde ved at kigge på siden undersiderne til venstre for denne side.

Fait, 8 år - ft springer spaniel

  • bestået åben klasse med 3. vinder i "Klubben for FT spaniels"
  • 2 x bestået i vinderklasse i "Klubben for FT spaniels"

Fait går ikke længere på prøver - nu er hun min best buddy og jagthund til både førskuds- og efterskudsarbejde.

Edna, 4 år - labrador af jagtlinjer

  • Brugsprøve i DRK - bestået med max. point
  • Apporteringsprøve i RJK, bestået
  • Begynderklasse B i DRK - dommerens bedste hund
  • Introduktionsprøve i DRK - dommerens bedste hund
  • WT åben klasse i RJK med udmærkelse
DRK = Dansk Retriever Klub
RJK = Retrievernes Jagthunde Klub

Boney -3 år - ft cocker spaniel
Første gang hun stillede i åben klasse markprøve blev hun 3. vinder og kvalificerede sig til vinderklasse i "Klubben for FT spaniels"

Marvin - 2 år - ft springer spaniel
Ønsket er, at han skal trænes op til jagt- og markprøvehund

Harry - 9 måneder - labrador af jagtlinjer

Kuldbror til Janet og med Edna som mor.
Ønsket er, at han skal trænes op til jagt- og prøvehund.

Janet - 9 måneder - labrador af jagtlinjer

Kuldsøster til Harry og med Edna som mor.
Ønsket er, at hun skal trænes op til jagt- og prøvehund.