Om Irene

Min passion omkring hundeadfærd og -træning er mangeårig!
Og den er erhvervet via teoretisk viden omkring indlæringsmekanismer og praktisk erfaring, der har givet mig det bedste fra begge "verdener".
Her på siden og i underpunkterne ude i venstre side, kan du lære mig, mine metoder og færdigheder bedre at kende.

Foto: Lene Jacobsen
Foto: Lene Jacobsen

Hunde har været en meget stor del af mit liv.
Og siden 1990 har arbejdet professionelt og på fuld tid med hundetræning og -adfærd i mange forskellige afskygninger igennem mit firma "Irene Jarnved".

Jeg har en stor forkærlighed for alle racer og respekt for deres forskellige og nedarvede egenskaber og temperament, hvilket jeg altid tager hensyn til i min indlæring af dem.

I mit mangeårige virke har jeg i alle årene haft mange forskelligartede aktiviteter i mit firma:

  • hjulpet ejere med alle typer af hunde med både træning og håndtering af adfærd af deres uproblematiske eller problematiske familiehund
  • uddanner professionelle træningsinstruktører og adfærdsbehandlere
  • skriver artikler og bøger (har skrevet fire bøger til dato - og den femte bog er i støbeskeen)
  • caster og træner hunde til film og reklamefilm
  • er tilknyttet TrygFonden, hvor jeg adfærdstester hundeekvipager, der ønsker at være frivillige besøgshunde for demente borgere på plejecentrene

I mit private liv har jeg siden 1993 valgt at leve sammen med jagthunde - jeg har to ft-cocker spaniels, to ft-springer spaniel og en labrador af jagtlinjer.

Jeg har jagttegn, og går på jagt både med og uden gevær - og er altid "udstyret" med min labrador og mine spaniels, som jeg nyder at anvende til det, de er sat i verden for.

Se mere om mine erfaringer med træning af jagthunde ved at kigge på siden undersiderne til venstre for denne side.

Fait, 7 år - ft springer spaniel

  • bestået åben klasse med 3. vinder
  • 2 x bestået i vinderklasse

Fait går ikke længere på prøver - nu er hun min dygtige jagthund.

Dicte, 7 år - ft cocker spaniel

  • bestået åben klasse med 3. vinder
  • 3 x bestået i vinderklasse

Er ikke længere markprøvehund. Og da hun har været udsat for en jagtulykke i 2020, har hun desværre ikke længere egenskaberne til at være jagthund. Hun bliver stadig jagttrænet og hygger sig med mig og de andre hunde i familien.

Dicte er desværre aflivet i efteråret 2021 på grund af en hjerneskade forårsaget af jagtulykken...

Edna, 3 år - labrador af jagtlinjer

  • Brugsprøve i DRK - bestået med max. point
  • Apporteringsprøve i RJK, bestået
  • Begynderklasse B i DRK - dommerens bedste hund

Boney - 2 år - ft cocker spaniel
Ønsket er, at hun skal trænes op til jagt- og markprøver

Marvin - 1 år - ft springer spaniel
Ønsket er, at han skal trænes op til jagt- og markprøvehund

Svea - hvalp - labrador af jagtlinjer:
Ønsket er, at hun skal trænes op til jagt- og markprøvehund.