UDGIVELSER AF BØGER OM TRÆNING OG ADFÆRD

"FRA HVALP TIL JAGTHUND"

Forlag: Tro-fast - udgivet i 2015
312 sider. Pris kr. 299,-


En veltrænet og velført jagthund er en fornøjelse at gå på jagt med og er til glæde for både dig og dine medjægere.

”Fra hvalp til jagthund” beskriver både den konkrete træning af jagtdisciplinerne og råd til livet i hverdagen, der fremmer hundens forståelse for ro, samarbejde og selvkontrol. Og hindrer uvaner, der er hæmmende for indlæringen, i at opstå.

Bogen beskriver din hunds naturlige adfærdsmønstre og giver vejledning til dens indlæring, startende allerede fra hvalpen er 8 uger gammel.
Ved at følge træningsplanerne i bogen, bliver du i stand til at uddanne din hund til en pålidelig jagthund, der arbejder optimalt og racetypisk.

Kan købes hos www.tro-fast.dk eller hos mig (se bestillingsformular på siden "Bogsalg").

"FRA HVALP TIL HUND"

FRA HVALP TIL HUND -
NY OG KRAFTIGT REVIDERET UDGAVE!


Der er mange forandringer i bogen, så den har både et nyt look, mange flere billeder og indeholder 50 siders mere råd og vejledning end den tidligere udgave.

Forlag: Irene Jarnved - juni 2016
Bogsider: 247 - pris kr. 289,-


Om bogen:
”Fra hvalp til hund” henvender sig til hundeejeren, der søger råd og vejledning omkring hverdagslivet med en hvalp og unghund i dens første leveår.

Du bliver klædt på med en viden om hundens mentale og fysiske udvikling, så du formår at håndtere den med tålmodighed og forståelse. Både i den tidlige hvalpetid med spidse tænder og urenlighed - og når den krævende teenagealder melder sig lidt senere i livet.

I bogen finder du alle relevante oplysninger omkring hundesprog, racevalg, socialisering, barn og hund sammen og meget andet.
Her udover får du træningsplaner til at indlære de to vigtige øvelser:

  • det perfekte indkald, der virker hver gang du kalder på din hund
  • gå pænt i snor, så de daglige gåture bliver en fornøjelse for jer begge

Bogen giver også vejledning til hvalpekøberen, der allerede har hund i familien.
I hvert kapitel finder du afsnittet ”Du har hund i forvejen” med gode tips til tilvænning imellem de to hunde, så du kan støtte dem begge, når de skal etablere et livslangt venskab.

Mit ønske er at give dig en hjælpende hånd med på vejen, der medvirker til, at din hvalp udvikler sig til en voksen, harmonisk hund.
God fornøjelse med at være hundeejer!


Køb bogen via formularen nederst på siden "Bogsalg".

”HUNDEN I HVERDAGEN"
- forebyggelse og løsning af problemer

Forlag: Aschehoug – udgivet i år 2006.
248 sider – pris kr. 249,-


Kan pt. udelukkende købes som e-bog eller som "PoD" (Pay on Demand) hos saxo.com.

Bogen er en hjælp til hundeejere, der ønsker at få en bred viden om deres hunds adfærd. Den hjælper med at forebygge hverdagens uvaner og problemer – og med at løse dem, hvis de allerede er opstået.

For hvorfor leve et konfliktfyldt og anstrengende liv med hunden, når det med den rette indsigt og forståelse kan vendes til roligt og nærværende?

Når vi bliver hundeejere, påtager vi os ansvaret for, at lære om hundens naturlige levevis. Først når vi har indblik i dens behov for samvær og aktivering og lærer at ”tale” dens sprog, kan vi give den et meningsfyldt liv. Hunden vil værdsætte at være sammen med os, når vi forstår dens reaktioner og hensigter.

Bogen beskriver hvordan du som ejer kan forebygge uvaner og problemer i hverdagen. Og du får hjælp til at løse dem, hvis de er nået at opstå.

"HELHJERTET HUNDETRÆNING"
- træn din hund med forståelse

BOGEN ER UDGÅET.

Forlag: Aschehoug - udgivet i år 2000.
112 sider. Pris ca. kr. 199,-


At træne med sin hund er ikke bare sjov, men også et basalt behov hos vores firebenede ven. Hunden er et flokdyr, som har brug for samarbejde og samvær for at kunne få en relation til sit menneske.

Der findes mange metoder at træne efter, både de bløde og hårde, og dem midt imellem..... Og ikke alle fremmer samarbejdet mellem hunden og ejeren.

Helhjertet hundetræning vil sige, at træne udelukkende med positive metoder. Dette skaber en hurtig og effektiv indlæring. Og en hund med logrende hale!

Hvis vores viden om hundens adfærd er tilpas stor, bliver det lettere at gennemskue, hvorfor den handler som den gør. Ikke kun på træningspladsen, men også i hverdagen. Med denne viden og forståelse, bliver vi i stand til at leve et liv, hvor straf og konflikt er helt unødvendige!

Denne bog er skrevet til instruktørelever og instruktører. Men også til ejere, der har lyst til at opnå en større forståelse for hundens adfærd og reaktioner, vil have glæde af at læse den.