Jagthunde træning
På min træningsplads giver jeg også plads til de hunde, der ikke umiddelbart er i stand til at imødekomme de (nogle gange store) forventninger, de er sat overfor.
Igennem min mangeårige viden om jagttræning og indlæring, hjælper jeg med at finde andre tilgange og vinkler, din hund har behov for. Og af denne vej skaber vi de rammer, der er nødvendige for at skabe indlæring.
Se også muligheden for at opstarte med en ene undervisning, hvor al fokus er på dig og din hund under "ene undervisning".
Jeg bor på Vestsjælland (4 km. syd for Mørkøv), hvor jeg har:
(*) indhegnet træningsplads
(*) 1,5 ha. indhegnet skov
(*) 22 ha. varieret skovterræn inkl. sø 14 km. fra min bolig (i Brorfelde v/ Holbæk)
Kompetent og seriøs eneundervisning og jagttræningskurser med få deltagere på hvert hold, hvilket sikrer dig den bedste, individuelle undervisning.

Foto: Irene Jarnved
Foto: Irene JarnvedJagttræning - temadage
Tematræninger er en blanding af teori og praktik i de fem timer, kurset varer.
At deltage på disse træninger forudsætter at din hund er min. 12 - 14 mdr. gammel, kan arbejde uden snor uden at stikke af og ikke er udfarende overfor de andre hunde på holdet.

Foto: Irene JarnvedKurset er henvendt til alle racer indenfor hundetyperne: stående hunde, spaniels og retrievere.
Max. 7 deltagende hunde.
Min.alder på hunden er cirka 12 - 14 mdr.
Afholdelse i Brorfelde v/Holbæk.
Adresse og kørselsvejledning oplyses i bekræftelsen på kurset.
Vi træner i 22 ha. skov (granplantage, højskov, ved sø osv.).
Jeg tilpasser den enkelte øvelse til den enkelte hunds træningsniveau. Og jeg vejleder individuelt ift. den enkelte hund og øvelse.
Vi starter med at give info og lidt teori om dagens emner.
Herefter går vi en rundt tur i terrænet og øvelserne opstår afhængigt af terræn, afstande og forstyrrelser. Og hvis det passer til emnerne, har jeg opsat øvelser med launcher, ball dropper, dummyskyder eller "manuel kast" af mig min søde kursusmedhjælper :-).
Omkring kl. 12 holder vi en frokostpause. - og tager en snak om hvordan træningen er gået. Og hvad eftermiddagen bringer.
Vi slutter kurset med en evaluering af hundene samt "lektier" :-).
I frokostpausen har du mulighed for at skifte hund (med nogenlunde samme træningsniveau), hvis du har en hund mere at træne med - og hvis det giver mening for dig.

Foto: Irene JarnvedEmnerne til hver kursusgang:
Dagens træning indeholder altid, som et naturligt emne, dit egen fokus på heel/hinter/plads og ro imellem øvelserne og når de andre hunde arbejder.
Og der ud over har jeg planlagt følgende hovedemner fra gang til gang:
Fredag d. 8/5-2026 kl. 10 - 15:
vandapportering, lige linjer, stop og områdesøg
Tirsdag d. 30/6-2026 kl. 10 - 15:
frit søg, heel og vandapportering
Pris for fem timers undervisning: kr. 950,- inkl. moms.
Tilmeld dig via kalenderen - og "bladr" i den indtil du kommer til den måned, du ønsker at tilmelde dig.
Afbudspolitik: Se forsiden til "kurser"
Grundlæggende indlæring - jagthunden

Foto: Kell NielsenUNDERVISNING FOR DIG, DER ARBEJDER DETALJERET OG SØGER EN GRUNDIG INDLÆRING OG VEJLEDNING.
Kurset henvender sig til samarbejdende jagthunde fra omkring 9 - 10 mdr.´s alderen og opefter, der er i indlæringsfasen af disse grundlæggende øvelser:
- heel
- indkald
- stop
- lige linjer
- apportering og markering
- og selvfølgelig også med fokus på ro og selvkontrol...
Sådan forløber kurset:
Hver anden tirsdag: udsendelse af en times online webinar med undervisning i kursusemnerne passende til emnerne, vi arbejder med lige nu.
Se det når du har tid :-) - og hav muligheden for at downloade undervisningen.
Hver anden tirsdag: fysisk undervisning i ovenstående kursusemner
Træningstid pr. gang: to timer
Afhængig af øvelse vil vi enten have alle hundene ude - eller halvdelen, så vejledningen bliver så optimal og individuel som muligt.
Når din hund ikke undervises, sidder den i bilen (i cirka en halv time af gangen) og du er med som deltagende observatør - og her lærer du mindst lige så meget om træning, som når du arbejder med din egen hund.
Antal hunde: max. otte hunde og tilhørende ejer
Fire styk observatørpladser udbydes.
Lokation:
på Vestsjælland i Mørkøv og i jagtområde (skov) i Brorfelde syd for Holbæk
Kursusdatoer - alle dage er tirsdage:
Online undervisning tilsendes hver anden tirsdag
Fysisk undervisning kl. 18.00 - 20.00
NB: ingen undervisning d. 26. maj
d. 12. maj - FYSISK undervisning (Mørkøv)
d. 19. maj - ONLINE undervisning
d. 02. juni - FYSISK undervisning (Mørkøv)
d. 09. juni - ONLINE undervisning
d. 16. juni - FYSISK undervisning (Brorfelde)
d. 23. juni - ONLINE undervisning
d. 30. juni - FYSISK undervisning (Brorfelde)
d. 07. juli - ONLINE undervisning
Pris med hund - for i alt 12 timers undervisning: kr. 1.950,- inkl. moms
Pris uden hund - for i alt 12 timers undervisning: kr. 600,- inkl. moms
Afbudspolitik: se forsiden til "kurser".