ENEUNDERVISNING

Eneundervisning er et tilbud til dig, der ønsker 100 % fokus på din hund.
Måske bor du for langt væk til at følge et træningshold, du ønsker ikke holdtræning eller fordi din hund har et trænings- eller adfærdsproblem, der ikke er mulighed for at arbejde målrettet med på et hold.

PÅ GRUND AF TRAVLHED MED ANDRE AKTIVITETER I MIT FIRMA, ER JEG DESVÆRRE NØDT TIL AT SÆTTE ENETIMER PÅ "STAND BY" FREM TIL SOMMEREN 2020.

Undervisningen er henvendt til alle hundetyper og -træninger, familehunde, hverdagsproblemer og -uvaner samt jagttræning af din samarbejdende jagthund.
Fordi jeg har en mangeårig viden som adfærdsbehandler, er jeg kompetent til at udbyde enetimeforløb for både træningsproblemer og for visse typer af adfærdsproblemer.

Eneundervisning er en god løsning til at få vejledning og redskaber til at arbejde med et specifikt trænings- eller adfærdsproblem, som for eks. stress ved træning, problemer med apportering, udfordringer i forhold til andre hunde osv. Eller hvis du blot ønsker at jeg har 100 % fokus på din hvalp/hund i jeres træningsforløb.
Afhængig af hvilket emne/udfordring, du ønsker træningshjælp til, kan det være, at en enkelt, opstartende enetime ikke kan stå alene. Min anbefaling kan være at du modtager undervisning 1 - 2 gange om måneden, indtil du har kontrol og overblikket til selv at arbejde videre.
I dette tilfælde er det en økonomisk fordel for dig, at du vælger "klippekortet" med tre timers undervisning (se mere nedenunder). Afhængig af, hvor længe vi er sammen pr. træning, vil et "klippekort" blive opbrugt tidsmæssigt på enten to eller tre træningsgange.

Vi kan mødes efter aftale på hverdage med start senest kl. 16. Og som udgangspunkt vil træningen foregå hos mig i Mørkøv på Vestsjælland.
Ved afholdelse hos dig, vil priserne blive tillagt kr. 3,70 pr. kørt km. og kr. 300,- pr. kørt time.
Jeg vil som udgangspunkt forsøge at lægge eneundervisning i for eks. Jylland i forbindelse med andre arrangementer - og i så fald bliver kørselsprisen meget lavere for dig.

Prisen pr. time er kr. 750,- inkl. moms - og timen kan strække sig fra 60 - cirka 85 minutter (jeg er ikke striks med at kigge på uret). Prisen pr. efterfølgende 1/2 time er kr. 300,- inkl. moms. Eller at du "forbruger" af dit klippekort.

Spar kr. 300,- ved køb af "klippekort": Ved køb af tre undervisningstimer (varighed i alt fra tre - fire timer sammenlagt), er prisen kr. 1.950,- inkl. moms.
Alle tre timers undervisning skal være afholdt indenfor 6 mdr.


Skriv en mail til mig, hvis du ønsker at booke en tid - og skriv gerne hvad du ønsker at få hjælp til din hund med.

Fotograf: BASTA Foto - Elena Berthelsen
Fotograf: BASTA Foto - Elena Berthelsen
Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved