Adfærdskurser

Kurserne adskiller sig fra et normalt træningsforløb ved at være reel adfærdsbehandling på små hold, hvor de tilmeldte hunde har samme udfordringer.

Tilvænning til lyde - for den sensitive hund

Oplever du at din hund bliver utryg eller frygtsom når den hører lyde som for eks. jagtskud, fyrværkeri, metalliske lyde som for eks. en boremaskine, en stol der vælter, en dør, der smækker, heksehyl osv.?

Mine adfærdsbehandler elever og jeg afholder et adfærdskursus for lydsensitive hunde.

Her hjælper vi dig med at skabe værktøjerne til at hjælpe din hund via tilvænning.
Målet med tilvænningen til lyde er at hjælpe din hund med at opbygge erfaringer med forskelligartede og nye lyde – og dermed skabe en form for "positivt lydbiblioteket", hvor den igennem tilvænningen lærer at lyde generelt er ufarlige – og i stedet positive eller neutrale.

Du får en teoretisk viden omkring timing, forebyggelse, stressmekanismer, undgåelsesstrategier osv.
Og i praktikken arbejder vi med forskellige lydscenarier i forskellige situationer – alt sammen for at hjælpe hunden med at ”sætte bøger på hylden i lydbiblioteket”.

Efter første kursusdag vil du modtage en individuel, skriftlig beskrivelse af den indlæring, lige præcis du og din hund er i gang med at indlære.

Max. seks deltagere på holdet – der hver har en adfærdsbehandler elev som individuel træner/vejleder – og jeg, Irene, som den overordnede adfærdsbehandler og teoretiske underviser.

Kurset foregår i Mørkøv på Vestsjælland og Brorfelde v/ Holbæk.

Bemærk:

  • kurset er forbeholdt hunde, der allerede er utrygge eller frygtsomme i forhold til lyde
  • kurset er ikke udelukkende forbeholdt tilvænning til fyrværkeri – men forskellige lydissues

Afholdelse af kurset:
Kurset indeholder både teoretisk og praktisk undervisning – med tre fysiske mødegange og en online undervisning.
Vi er udendørs hele tiden. Sidder under halvtag ved teoretisk undervisning.
Og under den teoretiske undervisning ligger din hund og slapper af/lader op i din bil.

Datoerne for fysiske mødegange er:
lørdag d. 15. februar, lørdag d. 22. marts og onsdag d. 23. april
– alle dage fra kl. 11 – 15

Dato for online undervisning via Zoom:
onsdag d. 12. marts fra kl. 18 – 21

Den meget nedsatte pris for i alt 15 timers undervisning er kr. 2.600,- inkl. moms.

Fotograf: Catharina Cordes
Fotograf: Catharina Cordes

ER DU INTERESSERET I ADFÆRDSKURSER?

Så er du altid velkommen til at sende mig en mail og foreslå et emne, hvor et adfærdsproblem er indholdet i kurset.

Send mig en mail, hvis du ønsker at blive skrevet op til at få info om et af kurserne, i så fald at det bliver oprettet.