JAGTTRÆNING

Kompetent og seriøs jagttræningskurser med få deltagere på hvert hold, hvilket sikrer dig den bedste, individuelle undervisning.
Alle kurser er målrettet imod retrievere, spaniels og stående hunderacer.

Det er en stor udfordring og kræver både omtanke og planlægning at træne hunden, der skal anvendes på praktisk jagt.
På min træningsplads bliver hunde ikke kasseret, hvis de ikke umiddelbart er i stand til at imødekomme de (nogle gange store) forventninger, de er sat overfor. Hvis ejeren er villig til at bruge tiden på at arbejde/re-indlære hunden, vil jeg meget gerne hjælpe med min mangeårige viden omkring adfærd og træning.
Den optimale jagthund er den hund, der er intens, initiativrig, vedholdende og selvtænkende, når den arbejder. Og samtidig har en stor motivation for at samarbejde og lade sig føre af ejeren. Også på trods af, at der er fært af eller synlig vildt lige foran den.
Det er vores opgave som ejere at skabe de rammer, der er nødvendige, for at det enkelte individ kan imødekomme vores ønsker.

Jeg bor på Vestsjælland (4 km. syd for Mørkøv), hvor jeg har:

  • en indhegnet træningsplads
  • en ha. indhegnet skov
  • kaningård på 600 m2
  • dueslag med mulighed for at arbejde med ro på post og flush
  • tre hektar juletræsindhegning få km. fra min bolig

At arbejde med både flyvende og løbende "forstyrrelser", giver gode muligheder for at træne realistiske og "skarpe" situationer med vildt.

Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved


Tilmelding til div. kurser beskrevet nedenfor:

< aprmaj 2018jun >
mationtofr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031

Coaching kursus for hundetrænere: Håndtering af mennesket bag hunden

Kurset henvender sig til hundetrænere og adfærdsbehandlere/-konsulenter, der underviser og rådgiver hundeejere.
Du vil kunne tilegne dig nogle brugbare værktøjer til at blive den bedste træner - ikke mindst for dig selv.

Jane Andersen
Jane Andersen
Irene Jarnved - Foto: Basta Foto
Irene Jarnved - Foto: Basta Foto

Som hundetrænere er vi typisk uddannet til at håndtere indlæring af øvelser, træningsudfordringer og problemrådgivning af hunden. Og det er vi gode til!
Men hvor fagligt rustet er vi til at håndtere hundeejeren, når dialogen eller situationen på træningspladsen eller i konsultationen bliver svær og menneskeligt udfordrende?

Vi som trænere og adfærdsbehandlere står med mellemrum i situationer, hvor vi mangler nogle gode, psykologiske værktøjer i dialogen med og håndteringen af hundeejeren.
Samtidig har vi brug for at passe på os selv i arbejdsmiljøet med hunde og ejere, så alle parter får en god oplevelse på vores træningsplads og i konsultationen.

På dette kursus vil du blive undervist i og coachet i blandt andet:

  • at kunne være til stede i og håndtere den svære samtale/dialog med ejeren (for eks. modstand på en metode/øvelse, uopmærksomhed/ligegyldighed, håndtering af hunden med en uønsket ideologi end den, du står for osv.)
  • at håndtere en evt. konflikt med hundeejeren
  • at hjælpe og guide den usikre ejer til at finde en større selvsikkerhed i det at træne/håndtere sin hund
  • håndtering af den frustrerede, vrede hundeejer, som har en hund med problemer/udfordringer
  • at håndtere hvis der er manglende ”kemi” imellem dig samt tackle dårlig omtale, for eks. på de sociale medier
  • hvordan kan vi bruge hinanden som kollegaer?

I forbindelse med kurset vil du blive medlem af en lukket fb-gruppe, der skal fungere som et frivilligt arbejdsfællesskab for alle, der har deltaget på kurset.

Undervisere på kurset:
Jane Andersen: Er tidligere sygeplejeske i den offentlige såvel som i den private sektor. Hun har en 5 årig exam. psykoterapeautisk uddannelse, samt en uddannelse som mediator (konfliktløsning). Og beskæftiger sig med coaching, konfliktløsning samt undervisning.
Jane er den heldige ejer af 5 årige Koda – en alaskan malamute.

Irene Jarnved: Hundetræner og adfærdsbehandler med mere end 20 års praktisk erfaring med hundeejere både på træningspladsen og i konsultationen.
Arbejder med blandt andet: Uddannelse af professionelle trænere og adfærdsbehandlere i eget regi og undervisning på efteruddannelsesforløb for trænere, undervisere og opdrættere i klubber og foreninger (blandt andet DKK).
Irene er den heldige ejer af Dicte, Fait og Garbo – alle tre er ft spaniels.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Antal deltagere: Max. 20 stk.

Datoer: Torsdage d. 3/5, 17/5, 31/5 og d. 7/6 kl. 18 - 21

Afholdelse: Roskilde, Sjælland

Pris for to undervisere i 12 timer: Kr. 1.750,- inkl. moms ved tilmelding og betaling senest d. 15/4-2018.
Herefter kr. 1950,- inkl. moms.

Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Catharina Cordes
Fotograf: Catharina Cordes


RETRIEVER- OG SPANIEL TRÆNING

Max. antal deltagere: 10 deltagere med hund - af typerne spaniels og retrievere (fem styk af hver)

Kurset egner sig for hunde over cirka 8 - 9 mdr.

For begge typer af hunde:

  • ro på post
  • apportering
  • stop fløjt

For spaniels:
På dette kursus giver jeg redskaberne til korrekt indlæring af det søgemønsteret i førskudsarbejdet.
Hundens opgave er:
  • at arbejde på kort afstand af jægeren (under bøssen)
  • at jage terrænet samtidig med at den bevarer kontakten til jægeren, så den hele tiden er omstillingsparat
  • at lære at bevæge sig, så den dækker terrænet, den arbejder på
  • der vil være markeringsarbejde og apportering

For retrievere:
Kurset giver mulighed for at træne hunden med spaniels som forstyrrelser - som mange retrievere vil opleve en praktisk jagt.
Du får undervisning i:
  • at arbejde med ro på post på trods af aktivt hundearbejde lige foran hunden
  • at arbejde med ro på post ved dueflush
  • at indlære "heel" på trods af forstyrrelser ved at følge et spanielsøg på sidelinjen og apportere, hvad der bliver "flushet"
  • der vil være markeringsarbejde og apportering

Kurset vil første gang være delt op med seperat undervisning for retrieverne og spaniels - på et tre timers intro-kursus.
Og herefter samles typerne og skal arbejde side om side med deres respektive "jobs".
Kurset bliver afholdt både som holdundervisning og en form for workshop, hvor deltagerne bliver sendt ud i terrænet og arbejde to og to i praktikken - og jeg kommer rundt til holdene og vejleder.
Den ene hund arbejder med søgemønster imens den anden hund går "heel" og lærer ro i situationen.
For de hunde, der kan "magte det", er der mulighed for flush med brevduer.
Og her har de andre hunde mulighed for sidde på afstand og arbejde med "ro på post".

Kurset foregår både i skov og i en juletræsindhegning i Mørkøv.
Adresserne vil blive oplyst sammen med bekræftelsen, du modtager efter tilmelding/betaling.

Kurset afholdes:

Søndag d. 25. februar 2018:
For spaniels kl. 10 - 13
For retrievere kl. 14 - 17

Fælles træning:
onsdag d. 7. marts kl. 17 - 18.30
onsdag d. 28. marts kl. 18 - 19.30
onsdag d. 4. april kl. 18 - 19.30
onsdag d. 18. april kl. 18 - 19.30

Pris for 9 timers undervisning inkl. muligheden for træning med levende vildt: kr. 1.400,- inkl. moms.

Tilmelding via kalender ovenover.
Bladr i månederne, indtil du finder det ønskede kursus, hvis det ikke står opført i oversigten.

Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved

STOP JAGTEN eller "RO PÅ POST"

Max. 5 deltagere med hund.

Dette kursus henvender sig til både familiehunde og jagthunde, der løber efter harer, råvildt, naboens katte, forbipasserende cykler, havens høns osv.

På kurset arbejder vi med forskellige forstyrrelser, hvor du får redskaberne til at lære hunden at etablere en selvkontrol ved at stoppe i de situationer, hvor den ellers ville være løbet efter forstyrrelsen.
Vores forstyrrelser er alt fra andre hunde, bolde til "løbende kanindummy" og frem til den optimale forstyrrelse i form af levende kaniner og duer.

BEMÆRK:
Hvis du anvender kurset forebyggende på din hvalp/unghund, der endnu ikke er begyndt at løbe efter vildt på gåturen, vil du formodentlig nå at etablere en reel indlæring i håndteringen/kontrollen af din hunds jagtlyst allerede under kurset.
Hvis din hund allerede har erfaringer med at stikke af efter vildt og/eller er en selvstændigt, jagende race, må du forvente at du ser den første forståelse for selvkontrol. Men at du skal arbejde videre på egen hånd efterfølgende, før du ser markante ændringer i din hunds adfærd.
På kurset får du alle redskaberne, så du ved, hvordan du skal arbejde videre med din hund.

Kurset afholdes:

Teoretisk og praktisk opstart for begge hold samlet:
mandag d. 5. marts 2018 kl. 17 - 21.

Praktik for begge hold samlet:
mandag d. 12. marts kl. 17 - 19

Praktik for holdene adskilt:
mandage d. 26. marts, 9. april og 23. april
Hold 1 kl. 17 - 18.30
Hold 2 kl. 18.45 - 20.15

Pris for 10 1/2 times undervisning inkl. muligheden for træning med levende vildt:
kr. 1.975,- inkl. moms

Tilmeldingen er økonomisk bindende.

Tilmelding via kalender ovenover.
Bladr i månederne, indtil du finder det ønskede kursus/hold, hvis det ikke står opført i oversigten.