ADFÆRDSKURSER

Kurserne adskiller sig fra et normalt træningsforløb ved at være reel adfærdsbehandling på små hold, hvor de tilmeldte hunde har samme problemstilling.

< aprmaj 2018jun >
mationtofr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031

Coaching kursus for hundetrænere: Håndtering af mennesket bag hunden

Kurset henvender sig til hundetrænere og adfærdsbehandlere/-konsulenter, der underviser og rådgiver hundeejere.
Du vil kunne tilegne dig nogle brugbare værktøjer til at blive den bedste træner - ikke mindst for dig selv.

Jane Andersen
Jane Andersen
Irene Jarnved Foto: Basta Foto
Irene Jarnved Foto: Basta Foto

Som hundetrænere er vi typisk uddannet til at håndtere indlæring af øvelser, træningsudfordringer og problemrådgivning af hunden. Og det er vi gode til!
Men hvor fagligt rustet er vi til at håndtere hundeejeren, når dialogen eller situationen på træningspladsen eller i konsultationen bliver svær og menneskeligt udfordrende?

Vi som trænere og adfærdsbehandlere står med mellemrum i situationer, hvor vi mangler nogle gode, psykologiske værktøjer i dialogen med og håndteringen af hundeejeren.
Samtidig har vi brug for at passe på os selv i arbejdsmiljøet med hunde og ejere, så alle parter får en god oplevelse på vores træningsplads og i konsultationen.

På dette kursus vil du blive undervist i og coachet i blandt andet:

  • at kunne være til stede i og håndtere den svære samtale/dialog med ejeren (for eks. modstand på en metode/øvelse, uopmærksomhed/ligegyldighed, håndtering af hunden med en uønsket ideologi end den, du står for osv.)
  • at håndtere en evt. konflikt med hundeejeren
  • at hjælpe og guide den usikre ejer til at finde en større selvsikkerhed i det at træne/håndtere sin hund
  • håndtering af den frustrerede, vrede hundeejer, som har en hund med problemer/udfordringer
  • at håndtere hvis der er manglende ”kemi” imellem dig samt tackle dårlig omtale, for eks. på de sociale medier
  • hvordan kan vi bruge hinanden som kollegaer?

I forbindelse med kurset vil du blive medlem af en lukket fb-gruppe, der skal fungere som et frivilligt arbejdsfællesskab for alle, der har deltaget på kurset.

Undervisere på kurset:
Jane Andersen: Er tidligere sygeplejeske i den offentlige såvel som i den private sektor. Hun har en 5 årig exam. psykoterapeautisk uddannelse, samt en uddannelse som mediator (konfliktløsning). Og beskæftiger sig med coaching, konfliktløsning samt undervisning.
Jane er den heldige ejer af 5 årige Koda – en alaskan malamute.

Irene Jarnved: Hundetræner og adfærdsbehandler med mere end 20 års praktisk erfaring med hundeejere både på træningspladsen og i konsultationen.
Arbejder med blandt andet: Uddannelse af professionelle trænere og adfærdsbehandlere i eget regi og undervisning på efteruddannelsesforløb for trænere, undervisere og opdrættere i klubber og foreninger (blandt andet DKK).
Irene er den heldige ejer af Dicte, Fait og Garbo – alle tre er ft spaniels.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Antal deltagere: Max. 20 stk.

Datoer: Torsdage d. 3/5, 17/5, 31/5 og d. 7/6 kl. 18 - 21

Afholdelse: Roskilde, Sjælland

Pris for to undervisere i 12 timer: Kr. 1.750,- inkl. moms ved tilmelding og betaling senest d. 15/4-2018.
Herefter kr. 1950,- inkl. moms.

Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved


STOP JAGTEN eller "RO PÅ POST"

Max. 5 deltagere med hund.

Dette kursus henvender sig til både familiehunde og jagthunde, der løber efter harer, råvildt, naboens katte, forbipasserende cykler, havens høns osv.

På kurset arbejder vi med forskellige forstyrrelser, hvor du får redskaberne til at lære hunden at etablere en selvkontrol ved at stoppe i de situationer, hvor den ellers ville være løbet efter forstyrrelsen.
Vores forstyrrelser er alt fra andre hunde, bolde til "løbende kanindummy" og frem til den optimale forstyrrelse i form af levende kaniner og duer.

BEMÆRK:
Hvis du anvender kurset forebyggende på din hvalp/unghund, der endnu ikke er begyndt at løbe efter vildt på gåturen, vil du formodentlig nå at etablere en reel indlæring i håndteringen/kontrollen af din hunds jagtlyst allerede under kurset.
Hvis din hund allerede har erfaringer med at stikke af efter vildt og/eller er en selvstændigt, jagende race, må du forvente at du ser den første forståelse for selvkontrol. Men at du skal arbejde videre på egen hånd efterfølgende, før du ser markante ændringer i din hunds adfærd.
På kurset får du alle redskaberne, så du ved, hvordan du skal arbejde videre med din hund.

Kurset afholdes:

Teoretisk og praktisk opstart for begge hold samlet:
mandag d. 5. marts 2018 kl. 17 - 21.

Praktik for begge hold samlet:
mandag d. 12. marts kl. 17 - 19

Praktik for holdene adskilt:
mandage d. 26. marts, 9. april og 23. april
Hold 1 kl. 17 - 18.30
Hold 2 kl. 18.45 - 20.15

Pris for 10 1/2 times undervisning inkl. muligheden for træning med levende vildt:
kr. 1.975,- inkl. moms

Tilmeldingen er økonomisk bindende.

Tilmelding via kalender ovenover.
Bladr i månederne, indtil du finder det ønskede kursus/hold, hvis det ikke står opført i oversigten.

Fotograf: Catharina Cordes
Fotograf: Catharina Cordes


ER DU INTERESSERET I ANDRE ADFÆRDSKURSER?

Så er du altid velkommen til at sende mig en mail og foreslå et emne, hvor et adfærdsproblem er indholdet i kurset.

Følgende kurser vil muligvis blive oprettet i løbet af året:

  • Håndtering af stress i hverdagen og på træningspladsen
  • Hundeproblemer med andre hunde - usikkerhed, angst og/eller udfarenhed og aggression.
  • Et ekstra fyrværkerihold

Send mig en mail, hvis du ønsker at blive skrevet op til at få info om et af kurserne, i så fald at det bliver oprettet.