Eneundervisning - for en eller to hunde og ejere

Eneundervisning er et tilbud til dig, der ønsker at få sat 100 % fokus på din hund i indlæringen.
Måske bor du for langt væk til at følge et træningshold, du ønsker ikke holdtræning eller fordi din hund har et trænings- eller adfærdsproblem, der ikke er mulighed for at arbejde målrettet med på et hold.

Undervisningen er henvendt til alle hundetyper og -træninger:

  • jagttræning og uønsket adfærd i træningen af din samarbejdende jagthund
  • familehundens indlæring af øvelser og håndtering af hverdagsuvaner

Fordi jeg har en mangeårig viden som adfærdsbehandler, er jeg kompetent til at udbyde enetimeforløb for både træningsproblemer og for visse typer af adfærdsproblemer, der er realistiske at afhjælpe via enetime og som ikke er afhængige af at blive trænet/tilvænnet i hjemmet.
Eksempler på emner kan være:
  • stress ved træning
  • problemer med apportering
  • gå pænt i snor
  • nu indlæring af indkald
  • udfordringer i forhold til at passere andre hunde på gåtur eller til træning
  • eller hvis du blot ønsker at jeg har 100 % fokus på din hvalp/hund i jeres træningsforløb

Angstrelaterede udfordringer (som for eks. fyrværkeri, skud osv.) og alene hjemme problemer kan jeg ikke hjælpe med via en enetime.

Afhængig af hvilket emne/udfordring, du ønsker træningshjælp til, er det oftest at en enkelt, opstartende enetime ikke kan stå alene. Min anbefaling kan være at du modtager undervisning 1 - 2 gange om måneden, indtil du har kontrol og overblikket til selv at arbejde videre.
I dette tilfælde er det en økonomisk fordel for dig, at du vælger "klippekortet" med tre timers undervisning (se mere nedenunder). Afhængig af, hvor længe vi er sammen pr. træning, vil et "klippekort" blive opbrugt tidsmæssigt på enten to eller tre træningsgange.

Vi kan mødes efter aftale på hverdage med start senest kl. 16. Og som udgangspunkt vil træningen foregå hos mig i Mørkøv på Vestsjælland.

Prisen pr. time er kr. 850,- inkl. moms - og timen kan strække sig fra 60 - cirka 80 minutter. Prisen pr. efterfølgende 1/2 time er kr. 350,- inkl. moms. Eller at du "forbruger" af dit klippekort.

Spar kr. 300,- ved køb af "klippekort": Ved køb af tre undervisningstimer (varighed i alt fra tre - fire timer sammenlagt), er prisen kr. 2.250,- inkl. moms.
Alle tre timers undervisning skal være afholdt indenfor 6 mdr.


Skriv en mail til mig, hvis du ønsker at booke en tid - og skriv gerne hvad du ønsker at få hjælp til din hund med.

Fotograf: BASTA Foto - Elena Berthelsen
Fotograf: BASTA Foto - Elena Berthelsen
Fotograf: Irene Jarnved
Fotograf: Irene Jarnved